KATEGORIER
Lysmast
Hvis der er et produkt, vi er stolte af i RD Engros, så er det vores mobile lysmast: RD-masten. RD-masten bruges typisk til belysning på byggepladser eller til events, men kan også bruges til kameraer og lignende opgaver. Et RD-mastesæt består af en betonklods, en 5,7 meter vipbar mastestang og en travers monteret på toppen. Projektører kan tilvælges, og leveres monteret, kablet og klar til brug. Der er tænkt på de vigtige detaljer. Helt overordnet så kan RD-masten rejses og sænkes af to mand, kabler trækkes inde i masten og med sine 6,2 meter skyder den overbevisende i højden.
Lad os gennemgå masten feature for feature:
En lysmast med mobilitet
Lysmasten rejses på en medfølgende betonklods, der fås i både 600 kg og 1000 kg. Betonklodsen kan nemt flyttes rundt med en minilæsser eller lignende. Skulle lysmasterne i en periode opmagasineres, kan betonklodserne stables, så de fylder mindst muligt.
Flagstangs-rejsning
Lysmasten fæstnes på betonklodsen med et vippebeslag. Derfor kan lamper, kameraer og lignende monteres på lysmasten i ”jordhøjde”, hvorefter lysmasten vippes op og fæstnes. To mand kan nemt rejse eller sænke lysmasten uden hjælpemidler.
Indvendig kabelføring
I toppen af lysmasten er der lavet et hul til gennemføring af kabler fra lamper, m.m., der er monteret. Kabler kan enten trækkes ud i et hul i bunden af lysmasten eller hele vejen ned igennem betonklodsen.
Travers med 360 graders rotation
På toppen af lysmasten er monteret en travers, der nemt kan justeres og drejes 360 grader. Det er nu en gang nemmere at dreje traversen end betonklodsen.
Mulighed for levering med påmonterede lamper
Hvis RD-masten skal bruges som byggepladsbelysning, er der mulighed for at få leveret en komplet løsning med to styk 400 watts metalhalogen-projektører.